Mariakaisa
Produkter
Produkter
Back to products

Ler og bobler 20. november 2026

3 hyggelige timer med ler og bobler

Fredag den 20. november kl. 18.30–21.30

Ler mellem hænderne, bobler i glasset og en aften fyldt med kreativitet, grin og hygge!

Tag din veninde, søster, mor eller en anden, du holder af, med til en hyggelig aften i mit keramikværksted i Hørve.

Du behøver aldrig at have haft ler mellem hænderne før. Jeg guider dig hele vejen, så du kan skabe din helt egen keramik.

Sådan foregår aftenen

Vi starter med 1½ time, hvor du får ler mellem hænderne og skaber dit eget emne. Det kan være en kop, en lille skål eller noget helt tredje.

Derefter holder vi en halv times pause med et glas bobler, med eller uden alkohol, mens leret får lov til at tørre lidt.

Og så kommer farverne! 

Den sidste time bruger vi på at dekorere din keramik med underglasurer, så du kan sætte dit helt eget præg på det, du har skabt.

Når aftenen er slut, tager jeg mig af tørring, brændinger og den sidste glans- og holdbarhedsmagi.

Efter cirka 2-3 uger kan du hente din færdige keramik, klar til at tage i brug.

Det praktiske

  • Dato: Fredag den 20. november 2026

  • Tid: Kl. 18.30–21.30

  • Sted: Heksen Ler & Liv

  • Adresse: Næbbevej 7, 4534 Hørve

  • Pris: 395 kr. pr. person

  • Pladser: Kun 6

Prisen inkluderer ler, dekoration, alle brændinger og ét glas bobler med eller uden alkohol.

Kom alene eller tag nogen med. Der er plads til både kreativ fordybelse, hyggesnak og masser af grin.

Jeg glæder mig til en aften med ler og bobler! 

Vil du samle din egen gruppe?

I kan også booke jeres helt egen Ler og bobler-aften med veninderne, familien eller kollegerne. Kontakt mig, så finder vi en dato.

Including 25% moms

Buy now
Price DKK 395
Buy now
Mariakaisa
Næbbevej 7
4534 Hørve
Denmark
Kundeservice
Handelsbetingelser
Copyright © 2026 Mariakaisa
Dankort Electron Maestro Mastercard Visa
DankortDankort ElectronElectron MaestroMaestro MastercardMastercard VisaVisa
powered by