Et begynderkursus i håndbygget keramik
To kursusdage, hvor du lærer at skabe din egen keramik
Har du lyst til at prøve kræfter med ler og opleve, hvor meget du faktisk kan skabe med dine egne hænder?
På Ler mellem hænderne får du to kursusdage i mit keramikværksted, hvor du lærer forskellige teknikker til håndbygning og får mulighed for at skabe din helt egen keramik.
Du behøver ikke have prøvet at arbejde med ler før. Du bliver introduceret til teknikkerne, får vist mulighederne og får hjælp undervejs.
Der er noget helt særligt ved at have ler mellem hænderne. Man bliver optaget af det, man laver, får nye idéer undervejs og glemmer nemt tiden.
Og så er der altså noget ret fantastisk ved at stå med en skål, et krus eller en anden ting, som man selv har skabt helt fra bunden.
Kurset er både for dig, der aldrig har haft fingrene i ler før, og dig, der har prøvet lidt og gerne vil lære mere.
Du skal bare have lyst til at arbejde med hænderne, være kreativ og prøve noget nyt.
Jeg sørger for materialer og alt det praktiske.
Vi begynder med at lære værkstedet at kende. Du bliver introduceret til værktøjet, materialerne og de praktiske ting, der er gode at vide, når man arbejder med ler.
Derefter går vi i gang!
Du lærer flere forskellige teknikker til håndbygning:
Pinching – hvor du former leret med fingrene.
Pølseteknik – hvor du bygger dine ting op med ruller af ler.
Pladeteknik – hvor du arbejder med lerplader.
Kvætseteknik – hvor du bruger en form til at forme leret, for eksempel til en skål.
Samling af ler – hvordan du sætter dele sammen, så de holder.
Formgivning og dekoration – hvordan du skaber former og sætter detaljer på dine ting.
Du får mulighed for at afprøve teknikkerne og lave flere forskellige ting. Det kan være skåle, kopper, små fade eller noget helt andet, du får lyst til at skabe.
Du får hjælp undervejs, men der er masser af plads til dine egne idéer.
Vi holder en times frokostpause midt på dagen. Du medbringer selv din frokost, og jeg sørger for kaffe og te.
Når vi er færdige med den første kursusdag, bliver dine ting stående hos mig.
De skal tørre grundigt, inden jeg brænder dem første gang i keramikovnen. Det kaldes en forglødning.
Når vi mødes igen, er dine ting klar til at få farver og glasur.
På anden kursusdag skal du selv glasere de ting, du har lavet.
Du bliver introduceret til glasurerne og lærer, hvordan du bruger dem, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan forskellige farver og glasurer kan give vidt forskellige udtryk.
Du sliber dine ting, gør dem klar og vælger selv, hvordan de skal glaseres.
Der er masser af farver og muligheder at vælge imellem, og du får selvfølgelig hjælp til at finde ud af, hvad du skal gøre.
Når vi er færdige, sørger jeg for den sidste brænding.
Og så kommer noget af det allersjoveste – at se, hvordan tingene er blevet efter glasurbrændingen!
Du får mindst to stykker færdig keramik med hjem, og ofte bliver det til tre-fire ting, alt efter hvad du vælger at lave.
Dine ting er klar til afhentning, når de er færdigbrændte.
Så er der også mulighed for det!
På kurset lærer du nemlig ikke kun forskellige teknikker til håndbygning og glasering. Du lærer også mit værksted at kende, hvordan du bruger værktøjet, og hvordan du arbejder med leret.
Det betyder, at du efter kurset har fået den grundlæggende viden, du skal bruge for at kunne komme tilbage og arbejde på egen hånd.
Du kan booke en værkstedsplads hos mig og fortsætte med dine egne keramiske projekter.
Du behøver hverken have dit eget keramikværksted, en ovn eller en masse udstyr. Det hele findes allerede her.
Og har du bare lyst til to dejlige dage med ler mellem hænderne, er det selvfølgelig også helt fint.
Datoer:
Søndag den 17. januar 2027 kl. 10.00-16.00
Søndag den 31. januar 2027 kl. 10.00-13.00
Der er en times frokostpause på første kursusdag.
Pris: 1.250 kr.
Prisen inkluderer:
Undervisning på begge kursusdage
Ler til dine projekter
Brug af værkstedets værktøj
Glasurer
Begge brændinger i keramikovnen
Kaffe og te
Du medbringer selv frokost den første dag.
Adresse: Næbbevej 7, 4534 Hørve
Der er plads til 10-12 deltagere.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i mit værksted og vise dig, hvor meget du kan skabe med ler mellem hænderne.