Energikursus Spanien maj/juni 2024
Bjerge, middelhav, sol og fantastisk energi
Oplev Spaniens varme, sol og power.
Alt det jeg elsker, ved netop Spaniens energi, vil jeg gerne dele med dig.
Du kommer til at arbejde med urkraften fra bjergene, de store følelser i Middelhavet, og også med den fantastiske blanding af ild og ro, der kendetegner området.
Jeg tager dig med til nogle af mine yndlingssteder; der hvor kraften opleves størst, dybest, vildest og mest fantastisk.
Denne tur handler om, at du får integreret endnu mere naturkraft og styrke i dig.
Du vil bl.a. opleve:
- Vandets healende kraft
- Tid til stilhed
- Frisættelse af gamle blokeringer
- Kærligt fællesskab
- Tid til ro og reflektion
- Sund og nærende mad
- Næring til din indre power
- Kontakt med din feminine kraft
- Healing af krystallernes magiske kræfter
- Moderjords kraft som kærligt holder dig i processerne du møder
Vi starter torsdag d. 30. maj kl. 9.00. Du er velkommen allerede fra onsdag, hvis du lige vil finde dig til rette, inden vi starter torsdag, det anbefaler vi meget. Du er velkommen til at blive til mandag, hvis du ikke har fået nok af områdets fantastiske energi.
TRANSPORT:
Flybillet t/r – som du selv køber. På Momondo koster en returbillet ofte lige omkring kr 1000,-
Du flyver til L'Altet lufthavn, Alicante
HVOR:
Kurset foregår i Rojales, og du er selv ansvarlig for at transportere dig fra lufthavnen til Rojales og tilbage igen. Vi har en rigtig god kontakt, der kører turen for en meget rimelig pris. Der kører vist også en bus, men det har jeg aldrig prøvet. Transporten arrangeres fælles i vores Facebookgruppe inden afrejsen.
VÆRELSERNE:
I bor på delt dobbeltværelse.
Hvis I er to der kender hinanden, sover I selvfølgelig sammen. Dette ønsker du bare i Facebookgruppen som du får adgang til, så snart du har købt din plads.
Du kan også vælge at bo på eneværelse, her kommer der et tillæg i prisen
PRAKTISK MED MAD:
Der er altid adgang til frugt, vand, te og kaffe. Der bliver serveret morgenmad og frokost, snacks, og en drink ved poolen hver dag. Der er fri leg og eventyr fra kl. 17.30, hvor du selv sørger for din aftensmad. Vi kommer gerne med gode ideer.
Dem der kommer onsdag, eller bliver til mandag, skal selv stå for mad og oprydning. Der er sikkert masser I kan spise i køleskabet, men ingen servering før morgenmaden torsdag, og efter morgenmad søndag.
Moster tager med og laver morgenmad og frokost til os.
Det er muligt at spise gluten-, sukker-, mælke- og stivelsesfrit, hvis du ønsker det.
PRIS:
Selve kurset koster i alt kr 8000 (delt dobbeltværelse)
DATOERNE:
Kurset starter torsdag d 30/5 2023 kl 9.00 med morgenmad, men alle kan ankomme fra onsdag d. 29/5. Der er ingen programsat undervisning onsdag. Søndag er der kun kursus kl. 10-14, men I er velkomne til at blive indtil frokosttid mandag d 3/6.
Du kan efterfølgende leje mit hus hvis du ønsker at være her længere.
VEJRET:
Vejret i Rojales i juni er fantastisk, så husk solcreme
OMRÅDET:
Der er skønne muligheder for vandreture i området, huset ligger på et bjerg, så lårene skal nok komme på arbejde, der er fri adgang til liggestole og pool. Der er masser af kroge og hjørner, så du kan sagtens finde ro, hvis du trænger til fred.
Huset ligger på en bjergskråning, der er kun 650 meter til selve Rojales by, hvor der er forskellige restauranter, et par supermarkeder, apotek, og kinabutikker, der rummer alt lige fra skrammel til rigtigt fine ting. Det er muligt at gå derned.
ANTAL PLADSER/ DELTAGERE
Der er MAX 10 deltagere på kurset.
MEDBRING:
Badetøj, afslappet tøj, klip klappere er godt, men du får også brug for at par sandaler der sidder fast på din fod og/eller lukkede sko, når vi skal på besøg i grotten, toiletsager, og et åbent hjerte. Der er mulighed for alt andet du skal bruge. Der er fx: Shampoo, sæbe, håndklæder, vaskemaskine, sengetøj, godt humør, skøn udsigt, og den bedste energi.
SELVE KURSUSDAGENE:
Kl. 09.00 Morgenmad
Kl. 10.00-16.00 Kursus inkl. frokost, fredag og lørdag er længere dage, da vi skal på eventyr.
Kl. 16.30/17 Drinks og snacks v. Poolen
Aftensmad går du selv ud og spiser på en af de lækre restauranter i området. Der er masser inden for 1 km.
DATOERNE:
Mulighed for ankomst fra onsdag / Fridag
Torsdag kursus fra kl 10.00
Fredag kursus fra kl 10.00
Lørdag kursus fra kl 10.00
Søndag kursus 10-14/ Afgang
Mandag Fridag / Afgang
VI SKAL INTEGRERE:
Bjergenes fantastisk styrke og kraft
Middelhavets healende, favnende og samlende energi
Vi skal arbejde med naturens kraft fra sten, vand, bjerge, sol, og måne på mange forskellige måder
Jeg glæder mig helt vildt til at dele 'mit' Spanien med dig